Dejlig er jorden (121)

Mel.: Schlesisk 18. årh.

  1. Dejlig er jorden!
    Prægtig er Guds Himmel!
    Skøn er sjælenes pilgrimsgang!
    Gennem de favre
    riger på jorden
    går vi til Paradis med sang.
  2. Tider skal komme,
    tider skal henrulle,
    slægt skal følge slægters gang;
    aldrig forstummer
    tonen fra Himlen
    i sjælens glade pilgrimssang.
  3. Englene sang den
    først for markens hyrder;
    skønt fra sjæl til sjæl det lød:
    Fred over jorden!
    Menneske, fryd dig,
    os er en evig frelser fød!

B.S. Ingemann 1850.