Vores historie

Velfungerende begravelsesforretning

Begravelsesforretningen E. Christoffersen i Næstved blev etableret den 7. marts 1911 af snedkermester Peter Christoffersen.

Forretningen var først beliggende Ringstedgade 20, men flyttede senere til Grønnegade.
I 1934 flyttede man til Ringstedgade 25. Peter Christoffersen døde i 1944 og hans enke Emilie videreførte forretningen alene indtíl 1957, hvor sønnen Ebbe indgik i forretningen. Snart kom hans hustru Bente til og i 1981 begyndte ægteparrets datter Anette Christoffersen 29 år gammel som bedemand.

3. generation bedemandsforretning.

Det var 3. generation, hvilket hendes farmor Emilie nåede at opleve inden sin død i 1986. Allerede året efter i 1987 døde Anettes far Ebbe og han efterlod sig en velfungerende begravelsesforretning, som mor og datter førte videre. I 1990 kunne man flytte lokaler til Farimagsvej 32 i Næstved.

Flemming Mortensen kom til og sammen førte de firmaet videre og i 2010 kunne man udvide med afdelingen i Vordingborg på Københavsvej 5 med Bjarne Jannerup som daglig leder.