Pjecer

Børnebøger

Hvor går man hen når man går bort

Børnene Tut og Tobias har mistet deres onkel, og bogen handler om de tanker børnene gør sig omkring hans død. Hor er han henne? Og hvad betyder det. f.eks. " at stille træskoene"?

Det er vigtigt, men svært at tale om døden. Denne bog kan ved fælles læsning eller højtlæsning være med til at sætte ord på det, at miste et nært familiemedlem eller en god ven, samt give stof til samtale mellem børn og voksne.

"Hvor går man hen når man går bort er skrevet af Aage Brandt og illustreret af Palle Bregnhøj. Der medfølger en Cd, hvorpå historien er indlæst af skuespiller Lone Hertz.

Min sidste vilje

"Min sidste Vilje" er din mulighed for at træffe vigtige beslutninger, medens du selv er i stand til det.

Ved at udfylde folderen hjælper du dine kære med at træffe vigtige valg i forhold til din egen begravelse. Det kan opleves som en meget stor støtte for de pårørende, når afdøde har taget stilling.

Folderen min sidste vilje kan rekvireres ved henvendelse til en af vores afdelinger. Vi vejleder gerne omkring udfyldelse og besvarer spørgsmål. Den udfyldte folder kan opbevares hos os, eller registreres i Danske bedemænds centralregister, samt den kan opbevares sammen med eks. dåbsattest. Det er en god idé at orientere sine pårørende såfremt man har udfyldt en sidste vilje.

Når nogen dør

I dette lille hæfte findes en praktisk vejledning til de pårørende omkring nogle af de væsentligste forhold i forbindelse med, at man har mistet en af sine kære.

Hæftet udleveres ved samtalen - eller det kan rekvireres ved henvendelse i en af vores afdelinger.